Grillmetoder

Når man griller med kuglegrill, er der flere forskellige måder at fordele kullene på alt efter, hvad man griller. De mest brugte metoder er:

Indirekte varme

Ved indirekte varme fordeles kullene i 2 kulholdere, som placeres i hver sin side af grillen. Det giver et mellemrum i midten, hvor man typisk sætter en drypbakke. Kødet (fx en steg eller et helt fjerkræ) placeres på risten (og evt. en stegholder) oven over drypbakken. Altså ikke direkte over kullene.

Når låget lægges på, kommer kuglegrillen nærmest til at fungere som en ovn ved indirekte varme.

50/50 fordeling

En 50/50-fordeling bruges ofte, når man først skal stege noget, og derefter holde det varmt. Fx mens man griller næste hold. Det kunne være pølser, hakkebøffer o.lign.

Brug 2 kulholdere, og sæt dem op ad hinanden i den ene side af grillen. Du har nu halvdelen af grillen med kul, og den anden halvdel til at holde varm på.

Du kan ikke bruge den kolde side af grillen til at gennemstege kød.

Fuld varme / direkte varme

Ved fuld varme, fordeles kullene på kulristen. Du bruger ikke kulholderne til dette. Metoden er velegnet, når du skal bruge direkte varme på hele grillens flade. Fx ved samtidig grillning af mange pølser. Varmen bliver heller ikke lige så kraftig som ved 50/50, da kullene ligger nede på risten, og ikke bliver hold oppe af kulholderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *